Gyldenløv slægten fra Castrup

Aner nr. 112 og 113, er mine tip 3 oldeforældre Jens Sørensen Gyldenløv født ca. 1713 hvor vides ikke. Virring kirkebog begynder først i 1714. Han døde 21/7-1795.
Han blev gift med Bodil Jensdatter ane 113 hun er født ca. 1700 hvor vides ikke. Hendes far var muligvis Jens Brygger, da han findes som fadder ved de efterfølgende børns dåb sammen med Marta Brygger som muligvis er Bodils søster. De blev viet 1740 samme årstal som står på skabet. Hængeskabet stod på den gamle slægtsgård's loft i en sørgelig tilstand. Hængslerne var itu, lågen fastgjort med læderstropper det øverste og nederste manglede. Jeg fik det restaureret i 1977 på skabet står der følgende: BJD 1740, altså Bodil Jensdatter udskæringen er meget smukt udført.
I et skrifte (En opgørelse over afdødes gæld og ejendele) efter Søren Jensen Gyldenløv står der "Et hængeskab med lås og nøgle"

Det første barn fik de i 1742 det døde som spæd. Den 17/7-1744 blev det andet barn døbt Anne. Fadder var bl.a. Marta Brygger. Hun blev introduceret i kirken (moderens første kirkegang efter fødslen). Anne blev gift ind i den Eriksenske familie i 1761 med Erik Christensen. Senere har fætre og kusiner fra de to familier indgået ægteskab
Min Tip 2 Oldefars Søster Anne f. 17/7-1744. Blev i 1761 gift med Erik Christensen.

På loftet har jeg fundet mange bøger: Bønnebøger, Bibel og Chr. 5's love.
Tilbage til den gamle Eriksen slægt fra Langkastrup

Anne Jensdatter var datter af mine tip 3 oldeforældre ane. 112-113: Jens Sørensen Gyldenløv f. ca. 1713. d. 21/6-1795 og Bodil Jensdatter f. ca. 1700 d. 28/9-1742.

Senere er fætter og kusine blevet gift.

Chr. Eriksen Død 16/2-1818
Niels Kristian Jensen Gyldenløv Gårdmand/Sognefoged død 19/8-1862.
Elise Kirstine Eriksdatter død #/#-####.
Ane nr. 56 Søren Jensen, min tip 2 oldefar er født 26/6 1746, fadder Jens Brygger muligvis Moderens far samt Maren Jensdatter måske moderens søster.
Søren Jensen var den første selvejerbonde fra Tuestrup gods.
15/11-1787 skødede Friss og Carøe som nogle dage i forvejen havde solgt Tuestrup-Essenbæk samt nogle bondegods til forskellige mænd i Uggelhuse og Kiortal pris 12000 rdr Kastrup fulgte med Tuestrup (fool 270) (Floes og Virring var under Gammel Estrup gods). På de efterfølgende sider ses skiftet fra 1799.

Jens blev født d. 19/6-1768 han blev døbt d. ###. Han havde den ene af de 2 Gyldenløv gårde som lå ved siden af Gyldenløv dammen. Han blev begravet den 21/2-1858. Ved folketællingen 1845 er han benævnt som gårdmand 57 år. Hans første kone var Maren Simonsdatter hun kom muligvis fra Lime. De fik sammen 3 sønner Simon, Niels og Jens. Simon f. 13/6-1811 er ikke indført i kirkebogen da den ikke er ført fra 1804-1810. I kirkebogen står: "Sognepræsten var svækket på legeme og sjæl". Kedeligt for der er flere vigtige oplysninger fra dette tidsrum. Som det ses på soldater billedet var Simon dragon i 1833. Simon blev den 20/4-1846 36 år gift med Ane Kirstine Jensdatter 42 år. De fik ingen børn. Ved folketællingen 1845 var han hjemme hos faderen her er han benævnt som stenhugger. Han har muligvis tilhugget kampestenene da hans farbror Niels Sørensen Gyldenløv (min tipoldefar) byggede lade, sjældent har jeg set så fint et kampestens murværk. Da jeg i 1965 byggede ny kostald, fik mureren mig overtalt til at lade det pudse (desværre). Simon ejede et husmandsted matrikel nr. ##. Senere boede en Aftægtsmand Anders Sørensen Gyldenløv f. 25/2-1820. (Det er sidste gang jeg ser Gyldenløv navnet i kirkebøgerne) Han døde 14/1-1890. Min moder har fortalt at min bedstefar Anton Johansen (Gyldenløv) Nedrev det gamle hus. Bohavet blev så ført til den gamle slægtsgårds loft. I en gammel slagkiste var der mange værdifulde bøger som var gået i arv fra Gyldenløv-brødrene bl.a. en gammel bibel fra 1716. 3 bønnebøger en skrevet i Sandager på Fyn 1700. Kristian d. 5 danske love fra 1683. Stedsvarende kalender med råd mod sygdomme og vasketabel samt det omtalte billede af Simon Gyldenløv.

Niels Christian Jensen f. 11/6-1814. Han blev trolovet med Elise Eriksdatter 16/11-1845. De fik 4 børn. Den første var søn Jens Ernst Nielsen 22/7-1852. I kirkebogen står der at forældrene var Niels Christian Jensen (Gyldenløv) og hustru Elise Eriksdatter Gårdfolk i Langkastrup, båret af Søren Jensens Hustru i Randers, fadderne var Mikkel Jensens hustru i Virring, Købmand Søren Jensen Randers, Jens Christensen Vandbækgården og ungkarl Kristen Eriksen Langkastrup. Konfirmeret 1865. 2 Kirsten Maria Nielsdatter 8/6-1851. I kirkebogen står der at forældrene var Niels Christian Jensen (Gyldenløv) og hustru Elise Eriksdatter Gårdfolk i Langkastrup. 3 Martin Nielsen 1/3-1853. 4 Severin Nielsen 11/1-1858. Der er faderen benævnt som gårdmand og sognefoged.
Jens Kristian født 6/6-1817.
Da Maren Simonsdatter døde ser vi i folketællingen 1845 at Jens er gift med en Kirsten Fransdatter 72 år hun kom fra Vesteralling sogn hun er født ca. 1773. Kirkebogen er først ført fra ca. 1814. Kirsten blev begravet d. 15/2-1856. Jens Gyldenløv blev begravet d. 21/2-1853.
I en gammel bibel fra 1716 var der følgende notat på første side:

Anno 1715 den 26 februar er jeg Hendrich Poulsøn fød i Hellum Hered i Taarup sogen i Asp-.

Anno 1727 den 8 April blev jeg sat til at lære skrædder håndværk i Aalborg.

Anno 1730 den 30 Septemper kom jeg af min lære og blev skræder svend.

Anno 1731 den 8 Oktober rejste jeg til Christania i Norge, og rejste så på adskillige stræder der i landet og i Sverige indtil 1734 da kom jeg her til landet igen.

Anno 1735 den 7 Februar fik jeg min kone i Wissing ved Randers (Anne).

Anno 1736 den 12 Februar blev jeg underofficer ved det Nordre jyske Religiment ved Hr. Major Muderspacks Compani.

Rasmus er født d. 7/10-1770 og død 6/12-1827 58 år. Præsten har tilføjet "Denne flittige mand gik bort fra verdenen i håb til gud Attest 8/12-1827" samt "Rasmus Sørensen Gyldenlev, Husmand af et hus". Han blev gift med Mette Andersen som muligvis kommer fra Ørum Djurs. De fik i 1796 en fæstegård i Kni under Greveskabet Schel Gammel Estrup.
Hvorfor rejste Rasmus til Kni? Måske fordi hans kone var fra Djursland! Eller fordi der var slægtsbånd mellem Brygger slægterne i Langkastrup og Ørum Djurs. Da de får det første barn Karen i 1801 som døde spæd er Rasmus benævnt som Gyldenløv og en fra Brygger familien er fadder. Det andet barn får de i 1802 som også bliver kaldt Karen hun bliver senere gift med Jørgen Salling Fra Torup ved Auning også her står der Gyldenløv og en Brygger er Fadder. Da Rasmus's første kone dør rejser han igen tilbage til Langkastrup han kunne muligvis ikke klare den store fæstegård i Kni. Senere bliver han gift med Mette Katrine Andersdatter, hun er muligvis fra egnen omkring Ørum Djurs da der i Christian d. 5's lovbog står Ørum. Rasmus har skrevet i den stedsvarende kalender at han har fået bogen af Hans Andersen.

Siderne fra kalenderen er nedenfor oversat.

Side 1:

Da Denne Bog hyre mig til med Ræt (og) skiel hvo den stjæler han er En Tøv i Galeng skal han lade sit Løv.

Castrup d 9 October ....

Denne bog er given for mig Hans Andersen

Jeg ved den der var?

side 2:

..... visioner og Fødsel er saaledes .....

..... kiend er hos os meget vel for ........

De to foregående sider er fra samme bog på grund af slid er hele teksten ikke læselig men nedenfor er der en oversættelse med visse huller:

8 er denne vores Sallige og .......... (hen)sov udi Herren..........e og gudfrygtige Forældre, Fader Velagte og Vefornemme.......... des Andersen Melgaar, Moder Dyderige og gudelskende...........Sørensdatter, Ano 1751 indlod hun sig udi er kierligt Æg(teskab).......... Enke Mand sigr Michel Andersen Her ved Haug Møllen........... Æg(teskab) de blev af gud velsignet (med) 7 Børen, Nemlig 2 Sønner...........af vilke de 2de Sønner er i (For)veÿen gaaet at imodtage der(es)..........(i de)t Himmelske Jerusalem de øvrige 5 Døttre som enu lever m.......... de Fader Maae Begræde Deres M(o)ders Dødelige bortgang som til d..........(1)779. Efter at Hun Her havde (le)vet 51 Aar.

Graf O(rd)

Min striid Den Har du nu Fulent

Min Krop her har Roelig

Min siel Jeg har til gud vendt

Udi sin Himm(el) (Bo)elig

Gyldenløv Slægten fra Castrup

Sider fra Bønnebøger den første er den ældste men der er ingen årstal. De andre 2 er fra 1700 og er en af de første sider.

De følgende 3 sider er fra Kong Christian den femtes danske lov fra 1683. De to første er de første i bogen og den sidste er den sidste side i bogen.

Niels Sørensen Gyldenløv er min tip-oldefader, ane nr. 28. Blandt fadderne ved Niels's dåb er Søren Jensens Hustru i Mygin dette tyder på at Gyldenløv slægten kommer fra Mygin (Søren Gyldenløv er en af skoleinspektør Vitveds aner). Han blev gift med Ane Knudsdatter ane nr. 29 i det tidsrum kirkebogen ikke blev ført ca. år 1807-8.

Niels førte Gyldenløv slægten videre de fik min oldefar Knud Nielsen Gyldenløv 1809 (ane nr. 14). Gjertrud Marie Nielsdatter født ca. 1809 og Ane Margrethe Nielsdatter født ca. 1814. De er alle født i det tidsrum hvor kirkebogen ikke blev ført. Da hans moder Gertrud døde overtog han gården 18/10-1814. I ca. 1828 blev gården flyttet fra byen ud på marken. Niels blev tidligt enkemand da min tip oldemoder døde. I folketællingen 1845 bliver gården benævnt som Kringmosegården. De 2 søstre var ikke gift de skulle have ophold på gården så der blev oprettet en aftægts kontrakt. De havde et usselt lille hummer på 2 fag som gik fra mur til mur. Der var lerstampede gulve og et enkelt lille vindue som bestod af en enkel karm, der stod en kakkelovn som jeg brød ned da vi byggede ny kostald i 1965. Niels havde billig arbejdskraft så formuen voksede fra år til år. Niels døde 8/3-1854. Skiftet fra 1854 er på de efterfølgende sider.

Skiftet fra 1854 mangler

Knud Nielsen Gyldenløv er min oldefader ane nr. 14. Han blev gift med min oldemoder Marianne Madsdatter fra Drastrup den 29/10-1857.

Uddrag fra Lokalhistoriker Rasmus Mariagers bog om Essenbæk sogn:

Matr. Nr 12 Dr. Ejer: Mads Madsen.

Da Skoleordningen i Assentoft i Assentoft fandt Sted, er der bleven nævnt Jord i Drastrup til Græsning for Skoleholderens Faar. Det er sikkert denne lod, som paa et ældre Kort betegnes som Skolelod og er Fællesjord. Alle Gaarde i Sognet over 4 Td. Hartk. deltager i Ydelsen af Skoleholderens Løn med en vis Del Naturalier. Kun 4 Gaarde i Drastrup er ikke nævnt. Det er sandsynligvis deres Bidrag at henlægge denne Fælleslod.

Mads Thomsen Madsen, f. i Vester-Alling 1788, d. 1855, g.m. Mette Marie Nielsdatter, f. i Vester-Alling 1799, bygger 1824 paa denne Lod. Deres Børn er Marianne, f. 1831, g.m. Knud Gyldenløve, Langkastrup, Niels, Ane Marie, f. 1827, Thomas Madsen, f. 1825, g.m. Line Gabrielsen fra Assentoft Mark. De overtager Ejendommen 1855. Deres Børn er: Kristine, g. i Mariager, Kristine Henriette, Marie, f. 1869, g.m. Rasm. P. Caspersen,se 10e Ass, Grethe, Chr, Drastrup, i København, og Mads Madsen, f. 1869. Han overtager Ejendommen 1914 og er g.m. Ane Marie Fris fra Floes, død. Ægteskabet er barnløst.

Siderne til højre var benyttet som omslag til en gammel katekismus. som vi ser står der Knud Nielsen fra Kastrup datum den 24 Oktober, November, December.

De fik kun en en datter min bedstemoder Ane Knudsdatter ane nr. 7 født 11/12-1858. Død 19/5-1930. Efter Knud Nielsen døde 5/9-1878 drev mor og datter gården indtil min bedstefar Anton Johansen ane nr. 6 kom som bestyrer. Min mor har fortalt at der aldrig var et ondt ord imellem dem. Marianne døde 12/3-1909.
En gammel murer fortalte mig i 1946 at der skulle bygges en ny bageovn. Hun sagde til muren at der skulle være en låge der var stor nok til at hun nemt kunne komme ind og stable brændet, muren sagde da til hende "sæt dig der hvor lågen skal være så kan jeg murer op omkring dig". Jeg kan godt huske at lågen var større end andre steder (alt skulle være stort på gården). Jeg brækkede ovnen ned i 1946 hvorefter der blev bygget et værelse på stedet, samtidig blev der bygget ny skorsten da den gamle var blevet kasseret. Jeg husker der var en jernplade i loftet fra dengang der var åben ildsted, under krigen kunne der godt komme løbesod ned omkring siderne af pladen. jeg har stadig en stor gryde og pande som der var blevet benyttet til det åbne ildsted. Jeg kan huske fra min Bedstefaders tid at der var cement gulv i køkkenet og i bryggerset var der stenpikning. Jeg husker en morsom episode: der kom en københavner familie på ferie nogle sommere, min bedstefar og min morbror talte om at de skulle have fat i en (Piggemand) det morede københavner konen Gerda det meste af natten. Da min tante blev husbestyrerinde ved min morbror Martin stillede hun det krav at hun ville have træ gulv og cement gulv i bryggerset. Min morbror og tante blev gift i 1935. Min morbror Martin har fortalt at da hans bedstemoder døde i 1906 var han med til begravelsen (han blev født 1900) da præsten foretog jordpåkastelsen bebrejdede han præsten at han smed jord på blomsterne.

Min Bedstefar Anton Christian Johansen (Gyldenløv) ane 6 blev født 26/6-1853 i Assentoft og døde 20 /5-1928. Min bedstemor Ane Knudsdatter ane 7 blev født på gården 11/12-1858 og døde 19/5-1930. Min bedstefar kom som bestyrer på gården i 1886. De blev gift i 1887. Derefter fik de min moder 16/4-1888, min moster Andrea i 1890 Anker, Marianne og Martin i 1900. Da min bedstemoder var enebarn og de havde langt til naboer havde hun aldrig rigtig leget med andre børn. Min mor har fortalt at hun var meget folkesky da hun kom i skole at hun gemte sig under skolebordet, det fulgte hende hele livet hun havde altid været stille og genert. Som før skrevet var min bedstefader søn af en fattig tømre, derfor sagde han aldrig nej når nogen kom og bad om at låne penge når de ikke kunne låne andre steder. Da boet blev gjort op var der et tilgodehavende som blev regnet for at være tabt, pengene kom dog tilbage nogle år efter. Da mine forældre var blevet forlovet blev min farmor meget fortvivlet da en havde fortalt at han var ågerkarl, men det var kun for at gøre folk en tjeneste når de ikke kunne låne andre steder. Da Uggelhuse brugsforening blev oprettet var det ham der finansierede byggeriet. Som før omtalt var min bedstefader en foregangsmand med landbrugsmaskiner, ligeledes er der omtalt at de havde en daglejer som blev kaldt fut Kresten.
Jeg er i besiddelse af 2 billed-bibler hvorpå der står Anton Johansen 1881. Han var en gudfrygtig mand. Han gik sjældent til alter fordi at der i biblen er en formaning om ikke at æde og drikke sig en dom til. Da han var til alters på sit dødsleje fik han en indre ro og vished. En af de sidste dage inden han døde sagde han at han håbede at gården kunne blive i slægtens eje. Han var en ivrig læser og fulgte godt med i hvad der rørte sig i omegnen. På loftet fandt jeg mange årgange af "Ugens nyheder". Da han døde i 1928 var jeg 7 år. Jeg mindes at han stod i storstuen og følget gik på rad og række for at se hvor pænt han lå. Følget fik frokost før han skulle køres til sit sidste hvilested der kom en stor flot ligvogn fra Randers som var udstyret med en slags gardiner for oven, vognen blev trukket af 2 flotte sorte heste. Jeg husker at laden var ryddet og følget spiste suppe med mere bagefter serveredes der kransekage og vin. Det var første gang jeg så slige lækkerier kransekagen var smukt pyntet med en fin top og knallerter det samme gentog sig da min bedstemoder døde i 1932. Det sidste år mine bedsteforældre var syge skiftedes mine 2 mostre til at være hjemme ved dem. Mine mostre Andrea og Marianne blev aldrig gift. Derefter fik min morbror Martin gården, der havde aldrig været kreditforeningslån i gården så han måtte stifte kreditforeningslån i gården så hans søskende kunne få deres del af arven. Han fik 28500 kr. et 60 års lån til 3,5% så vidt jeg husker var kursen omkring 60. Andrea og Marianne skiftedes til at holde huset, senere fik han forskellige husbestyrerinder. I 1935 blev han gift med min tante Kristine, de levede ikke så godt sammen, min morbror fik mavesår og det kneb med at have karle marken blev forsømt i 1938 kom jeg derud som karl. Jeg gik som en søn af huset. Jeg var der det meste af tiden indtil 1946 kun afbrudt af et ophold på Vivild ungdomsskole 1939-40 samt en vinter på Vinding landbrugsskole ved Vejle.

Landbruget gik ikke for godt da min morbror og tante ikke var for raske så jeg lånte min morbror penge og der blev tinglyst en forkøbsret, i 1946 overtog jeg sammen med min far gården. Jorden var forsømt og stråtaget trængte til en kærlig hånd, det var nogle svære år.

Min far Marius Møller Fredriksen er født den 37/1 1888 i Falslev.
Min mor Knudmine Johansen (Gyldenløv) er født den 16/4-1888 i Langkastrup.
De blev viet den 2 maj 1919 i Essenbæk kirke. Min mor var den ældste af en søskendeflok på fem. De fik 3 børn, den første Jens Anton er født den 2/4-1920, han døde en uge gammel, nummer 2 Anker Møller Fredriksen (probanden) er født den 27/8-1921 i Spentrup sogn, konfirmeret i Gassum kirke den 5/10-1935 nummer tre Anne Marie Møller Fredriksen født den 27/1-1923.

Min mor havde fire søskende, den første var Andera Johansen født den 15/12-1890 Anker Kristian Johansen er født ###### Mariane Johansen er født ### samt Martin Kristian Johansen født den 20/4-1900. Ingen af de andre søskende fik nogen børn.
Mine forældre blev forlovet i 1912, efter en lang forlovelsestid blev de gift i 1919. Min mor ønskede ikke at blive gift før efter krigen, da min far jævnligt var indkaldt som soldat i sikringsstyrken. Før forlovelsen tjente de sammen på Blendstrup gården ved Gerlev. Man kan godt sige at mor giftede sig under sin stand da min far var en fattig husmands søn. Min bedstefader sagde at det gjorde ikke noget, bare han var god til at arbejde. Min farmor Kirstine Johanne Marie Andersen født den 10/2-1862 var ikke glad for forlovelsen. Hun havde nemlig hørt, at min bedstefader var en slags ågerkarl, det var han nu ikke, han hjalp derimod fattige folk når de ikke kunne låne penge andre steder. Han lånte blandt andet penge til Uggelhuse brugsforening da den blev oprettet. Efter giftermålet købte de en mindre ejendom på Jennum mark. Da min bedstefader var velhavende kunne der godt blive råd til noget større. Min bedstefader sagde at han skulle have det han syntes om. Der boede de til 1946 da vi overtog min mors føde hjem (Den gamle Gyldenløv gård). Omkring 1928 begyndte landbrugskrisen, den medførte at mange landmænd måtte ned med nakken. Mange havde købt smågrise til 40 kr. for derefter at sælge dem for ca. det samme. Omkring 1930 kom der svinekort, som blev uddelt efter de forangående års leverancer samt leveret mælk til mejeriet. Der opstod en livlig handel med disse kort blandt handelsmænd og landmænd da det ikke altid var kort når grisene var tjenlige til slagteriet. Svinekortene ophørte omkring 1940 da verdenskrigen udbrød (Vi børn mærkede nu ikke meget til landbrugskrisen, da vi til tider fik hjælp af bedstefar).

I 1975 navneforandring til Anker Gyldenløv.
Født den 28/8-1921 i Spentrup sogn.

Jeg begyndte min skolegang den 1 November 1928 i Jennum privatskole, som blev oprettet i 1907, på grund af at der var langt fra det yderste af Jennum mark til Spentrum kommuneskole (En gammel rytterskole) der var kun en lærerinde, den lille klasse gik hver dag fra klokken 1 til klokken 4. Den store klasse fra klokken 8 til klokken 12, om vinteren fra 9 til 12. Det var hver dag også om lørdagen. Da lærerinden stod inden for indremission så hun gerne at vi mødte til søndagsskole i missionshuset i Spentrup om mandagen blev der så spurgt efter hvor mange der havde været i søndagsskole den elev der så havde været flittigst fik en lille præmie.
Jeg husker at en af bestyrelsesmedlemmerne kom efter skolepenge, far var aktionær så der var lidt rabat, skolen blev nedlagt i 1952. Det lyder mærkeligt, den blev faktisk solgt ved tvangsaktion, bestyrelsen havde undladt at betale nogle afgifter, den daværende formand købte da skolen, skolens inventar blev fordelt imellem aktionarene, han boede der til han var ca. 100 år, den ejes nu af hans datter Karen Offersen (en af mine gamle skolekammerater). Jeg besøgte hende for nogle måneder siden (I slutningen af 1998) vi sad i den gamle skolestue som nu er indrettet som opholdsstue. Det var mærkeligt at sidde, der da jeg husker den som meget større.
Skolens arkiv findes nu på Purhus lokalhistorisk arkiv, som jeg har besøgt. Da jeg begyndte i skolen i 1928 havde vi en lærerinde der hed Fru. Pind Sørensen hun tog sin afsked august 1929 da hun blev gift med en landmand og smed. Det lo folk lidt af, folk sagde at han kom i skolen for at lære da hans skoleegenskaber ikke var for gode, de blev imidlertid skilt nogle år efter. Derefter rejste hun til Randers og ernærede sig som syerske. Da jeg kom i skole kunne jeg både læse og skrive, jeg fik en seddel med hjem hvor der stod at jeg var dygtig og flittig så jeg kunne godt begynde at regne, men vi skulle selv købe regnebogen. Vi regnede på tavle og skrev med griffel. Skrivebøgerne måtte vi selv betale min sidste skrivebog kostede 25 øre.
September 1929 fik vi en ny lærerinde som hed frøken Mortensen hun var dygtig men ikke den rigtige pædagog da hun gjorde forskel, hun kunne bedst lide de dygtige, hun var meget efter mig så jeg gik helt i stå jeg blev meget nervøs jeg kunne altid mine lektier men turde ikke sige noget når vi blev hørt i bibel og Danmarks historie fire elever ad gangen en dag tog jeg mod til mig og sagde en hel masse, lærerinden blev forbavset hun var ikke klar over at jeg de andre gange også kunne mine lektier, jeg blev mere og mere nervøs. Så begyndte mor at komme sammen med lærerinden. Jeg mindedes engang vi havde slagtet gris jeg blev sendt i skole i god tid med en god flæskesteg, lærerinden var ikke kommet op så hun kom ud i natkjole, derefter fik piben en anden lyd, men jeg havde fået et knæk. Jeg har for nyligt talt med nogle af mine gamle skolekammerater som huskede at jeg var meget nervøs. Vi var ca. 15 i hver klasse, det var en god skole, jeg mindedes med et godt kammeratskab jeg mindedes ikke der var nogen mobning. En gang havde jeg faktisk fortjent det. Drengene var kommet i tanke om at de ikke ville synge med på morgensang, derfor skulle vi blive bagefter da pigerne var gået, lærerinden sang "I østen stiger solen op" der var ingen af drengene der sang med, så sagde jeg "nu kan jeg" og jeg sang med med min falske stemme mine skolekammerater lo og jeg fik lov til at gå hjem, der var aldrig nogen der bebrejdede mig det grunden til at jeg aldrig blev mobbet var at jeg passede mig selv. I efteråret 1998 talte jeg med den bedste kammerat jeg havde, vi sad efter dygtighed, han sad forrest og var en af lærerindens favoritter, ham og hans sidekammerat havde en gavnlig indflydelse på resten af klassen, vi mindedes dengang at drengene ikke ville synge, han hedder Svend og bor nu i Spentrup. jeg har senere besøgt ham og talt med ham i telefonen. Jeg har før omtalt da jeg var på ungdoms- og landbrugsskole.

Den 8/5 1953 blev jeg gift med min kone Rosa som blev født den 21/6 1926 i Guldager ved Simedsted. Før brylluppet var Rosa ansat som oldfrue på et børnehjem i Viborg. Her var hun forstanderindens højre hånd, hun elskede at tale om den tid, hun sagde at dette var den bedste plads hun havde haft. Hendes forældre var Ingrid Højbjerg født. 15/8 1903, og gårdejer Ingvard Fogh født ##/##-####. Vigelsen fandt sted i Simedsted kirke. Der var ca. 50 gæster med til bryllupsfesten. Laden på gården var ryddet og smukt pyntet med blomster.
Mine forældre blev på gården og der blev lavet to lejligheder med hver sin husholdning, Rosa var et arbejdsmenneske og fulgte med i mark og i stald. Det må åbenbart havde været for hårdt, da hun i efteråret 1953 blev opereret for en diskoskollaps.
Den 8/11-54 blev vores første barn Finn født, han døde en uge efter. Det var et hårdt slag for Rosa. Den 16/1-56 fik vi Knud. Derefter kom Ingrid den 28/3-57 som rosinen i pølseenden fik vi Per den 22/1-59. Alle fire børn blev født ved kejsersnit efter den tid var Rosa ikke rigtig rask, endvidere døjede hun meget med migræne, det var til tider meget besværligt men tros hendes sygdom var hun meget flittig og klarede husholdningen fint.
Engang jeg var henne ved vores læge Anders Back sagde han "sælg den gård værgen dem eller deres kone er raske, så vil i få det meget bedre". Han blev så glad på vores vegne da han hørte at jeg ville til at gøre alvor af det, efter at have spurgt Knud og Per om de ville have gården og de svarede benægtende, solgte vi gården. Det gav mig senere mange søvnløse nætter da min bedstefader havde ønsket at gården skulle blive i slægtens eje.
Herefter fulgte nogle gode og indholdsrige år, da jeg havde slægtsforskning som hobby var det nærliggende at flytte til Viborg. I 1971 købte vi så et hus på Nørremølle vej, her fik jeg arbejde på en tapetfabrik, senere kom jeg på Grunfoss i Bjerringbro.
Trods det at vi fik mange venner i Viborg længtes jeg efter landet. 1 januar 1975 blev jeg ansat som graver og kirketjener ved Kvorning kirke. Den første juni samme år fik jeg også Vorning kirkegård, vi købte 1 februar et hus i Kvorning, hvor jeg stadig bor. Herefter fulgte nogle gode år jeg elskede mit arbejde og vi fik mange gode venner.
Hermed vil jeg afslutte mine erindringer, egns- og slægtshistorie. I håb om at andre i fremtiden vil kunne få glæde af dette.