Dansk præste og sognehistorie

Virring sogn, 2181 ha, ved Randers og Grund fjord, lave enge ved fjordene. Syd for engene ret højtliggende, bakker (Drageshøj 60m), og stejle skrænter, rørskove nede ved fjordene, sandmuldet jord flere plantager, Floes skov. Byerne V. med alderdomshjem, Ammelhede, Floes, Langkastrup med fh. fra 1896, Uggelhuse med fh. fra 1895 og anløbsbro.
Oldtidsminder: Paa Ammelhede er en Langdysse uden kammer og 3 høje, I en af disse skal efter sagnet kong Hamlet være begravet. 28 høje ødelagt. En af landets største kendte gravpladser (c. 150 grave) mellem V. og Langkastrup. I kirkens vaabenhus en runesten (D. run. 147 t.).

Essenbæk sogn, 2052 ha, er storformet, noget sandet bakkeland med kløfter, moser, fjordengene er afvandet. Ved foden af skrænterne gaar den smukke fjordvej. En del kratskov, langs Volk møllebæk bakke med smaaplantager. Randers fjord (her som en aa) mod nord. I sognet E. kirke, byerne Assentoft med haandværkerforeningens stiftelse, hvor der er sal og folkepensionistboliger, kødfoderfabrik, - Drastrup, Tammestrup, Volk mølle.

Ingen fredede oldtidsminder, 36 høje ødelagt. Helligkilde (Sct. Laurs) neden for Assentoft (Schmidt. S. 143). Maaske sigtes der til denne kilde i reformationstidens digt om Peder smed og Adser bonde (1530), hvor det hedder: "Til Essenbæk kilde gaar og somme / det kommer dem selv til liden fromme." - Ved Gunnerup mose skal have ligget en landsby. I Svendsdal skal efter sagnet en sønderjysk konge, Svend Langfod, være faldet og begravet (Subm: Danm. hist. II, 454). - Der har tidl. været store skove her.

Essenbæk kloster blev stiftet af Knud Lavards svigersøn, Stig Hvide (d. 1151). Det laa vist først i Randers, men flyttedes til Essenbæk omkr. 1180. Det var viet til Sct. Laurentius og tilhørte Benediktinerordenen. Det fik ved gaver og testamenter et stort jordegods, flere kirker og fiskegaarde. En aarbog fra 1328 fortæller om det aandelige liv i klostret. Den sidste abbed var Jens Thomsen, som 1516 købte klosteret (af kong Chr. II) fri for borgeleje. Da han blev gammel, valgte munkene en adelig til leder. Under ref. inddroges klostret under kongen og lagdes under Dronningborg len. Jorden blev efterhaanden helt udstykket eller solgt. Hvornaar bygningerne blev brudt ned, vidse ikke. De laa nord for Klostergaarde paa engen ved Gudenaa, det var et firfløjet kompleks med kirken som sydfløj (afdækket 1899).